Når man hører ordet ‘bæredygtig’, tænker man ofte på ting som plastik, forurening og klimaforandringer. Det er emner, der berøres i nyhederne og på sociale medier.
Men hvad betyder ‘bæredygtig’ egentlig, og hvornår er noget reng faktisk bæredygtigt?
Er de løsninger, vi tror er gode for miljøet, gode i virkeligheden, eller har de skjulte konsekvenser?
Bæredygtighed handler ikke alene om miljøet, men om mennesker og økonomi. En løsning er bæredygtig, hvis den både er god for naturen, for mennesker og for fremtiden.
Hvis én af disse ikke er opfyldt, kan det skabe nye problemer. For eksempel: Et produkt lavet af genbrugsmaterialer, men produceret under dårlige arbejdsforhold er ikke bæredygtogt. Et produkt, der er godt for miljøet, men for dyrt at købe for de fleste er heller ikke bæredygtigt.
Derfor er det vigtigt at se på hele billedet og ikke kun på det, der lyder grønt og rigtigt. Bæredygtighed er komplekst og kræver, at vi tænker os godt om, før vi vælger løsninger.
Mange virksomheder bruger idag bæredygtighed i deres markedsføring og fortæller, at deres produkter er grønne og miljøvenlige. Nogle gange er det imidlertid ikke hele sandheden, men ‘greenwashing’. Dvs. noget der fremstilles mindre bæredygtigt, end det egentlig er.
Som forbruger er det svært at vide, hvad man skal tro på. Vi vil gerne gøre det rigtige, men mangler viden. Bæredygtighed er altså ikke blot et valg, men et ansvar, som kræver viden og omtanke. I sidste ende handler bæredygtighed altså om valg, vi tager hver eneste dag. Små handlinger kan gøre en forskel, men kun hvis vi sætter os ind i, hvad bæredygtighed i virkeligheden betyder. Kun hvis vi stiller spørgsmål og ikke bare ukritisk accepterer de løsninger, vi får præsenteret.
