USA interesserer sig meget for Grønland. Det skyldes især Grønlands placering i Arktis. Grønland ligger mellem Nordamerika og Europa, og det gør området vigtigt for militær og sikkerhed.
USA har en militærbase i det nordlige Grønland, som i dag hedder Pituffik Space Base. Basen har eksisteret siden 1950’erne. Den bruges til overvågning af missiler og til rumfart. Aftalen om basen er lavet mellem Danmark og USA, men Grønland er i dag mere inddraget i samarbejdet end tidligere.
I 2019 sagde USA’s daværende præsident, Donald Trump, at han var interesseret i at købe Grønland. Det skabte stor debat. Grønlands og Danmarks regeringer sagde klart nej og at landet ikke er til salg. Episoden viste dog, hvor strategisk vigtig Grønland er for USA. Grønland styrer i dag de fleste af sine egne områder. Men landet er stadig en del af Kongeriget Danmark. Hvis Grønland vil være helt selvstændigt, skal der holdes en folkeafstemning, hvor befolkningen stemmer ja. Vejen mod selvstændighed har været lang og rolig. Skridt for skridt har Grønland overtaget mere ansvar og mere frihed.
For nylig har USA åbnet et konsulat i Nuuk, hvilket viser, at man ønsker direkte kontakt direkte med Grønland. Udover militær og forsvar, ønsker man også indflydelse på handel, uddannelse og råstoffer.
Råstoffer i Arktis
Grønland har sjældne mineraler og råstoffer, som er vigtige for teknologi og grøn energi. USA vil gerne sikre adgang til disse ressourcer, så de ikke kan kontrolleres af andre udenfor Grønland, for eksempel Kina. Derfor følger USA udviklingen i Grønland tæt. USA blander sig ikke officielt i spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed. Men når Grønland en dag bliver selvstændigt, vil USA sandsynligvis være en ivrig samarbejdspartner, hvilket kan lægge pres på Grønlands mulighed for at bevare kontrollen over egne beslutninger.
Men hvordan kom vi hertil?
I 1921 hævder Danmark officielt, at Grønland hører til Danmark. Norge forsøger at gøre krav på en del af Østgrønland og sagen ender ved en international domstol, som giver Danmark ret. Grønland forbliver på danske hænder. Under Anden Verdenskrig, da Danmark bliver besat af Tyskland, er Grønland i praksis selvstændigt, fordi kontakten til Danmark er svær. Grønland laver egne aftaler direkte med USA om forsvar og forsyninger.
I 1953 ændre Grønland status fra koloni til et amt i Danmark på lige fod med andre dele af riget. Grønland får to pladser i Folketinget og godt 20 år efter, i 1979, får Grønland efter en folkeafstemning hjemmestyre. Det betyder, at Grønland selv bestemmer over mange områder som skole, sundhed og fiskeri, mens Danmark fortsat har ansvar for blandt andet forsvar og udenrigspolitik.
I 1985 stemmer Grønland sig ud af EF (det nuværende EU) og får dermed endnu mere selvbestemmelse. Der holdes også folkeafstemning om selvstyre, hvor et stort flertal stemmer ja til mere ansvar og flere rettigheder. Selvstyreloven træder i kraft i 2009. Grønlandsk bliver det officielle sprog fremfor dansk og loven understreger også, at grønlænderne har ret til selv at bestemme, om og hvornår de en dag vil være helt selvstændige. Der er fortsat debat om konsekvenser af fuld selvstændighed. Grønland får hvert år penge fra Danmark i form af bloktilskud, hvilket vil bortfalde, hvis Grønland bliver selvstændigt.
Spørgsmålet om selvstændighed fylder fortsat meget. Klimaændringer og stormagternes interesse i Arktis gør Grønland vigtig i verdenspolitikken, hvilket det seneste års begivenheder tydeligt har vist..
